Lidt om opskriften
10 min
30 min
Rocky Road chokoladebarer er nemme chokoladebarer, der ikke skal bages. De er perfekte som nem og hurtig julekonfekt fyldt med dit yndlingsknas. Her har vi brugt marshmallows, peanuts, cornflakes og fintrevet appelsinskal. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 100 gramlys chokolade
- 100 gramhvid chokolade
- 100 grammørk chokolade
- 75 gramsmå marshmallows
- 75 grampeanuts
- 40 gramcornflakes
- 1 stkøkologisk appelsin
- 10 gramvalgfri krymmel
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Bræk de forskellige chokolader i mindre stykker og læg dem i en skål af glas eller keramik.
2 Smelt chokoladen i mikroovnen eller over vandbad i en gryde. Du laver et vandbad ved at varme en gryde med vand op til kogepunktet og sætte skålen, der skal være større end gryden, så den ikke tipper, ned i vandet. Skålen må ikke rører bunden af gryden, og vandet må ikke flyde over. Rør løbende i chokoladen, indtil den er helt smeltet. Fjern skålen fra gryden.
3 Hæld marshmallows, peanuts, cornflakes og fintrevet skal fra en skyllet økologisk appelsin ned i chokoladen og vend det hele sammen.
4 Beklæd en firkantet form på ca. 20 x 20 cm, eller hvad du nu lige har på lager, med bagepapir. Hæld chokoladen i. Pres massen lidt sammen og drys med valgfri krymmel.
5 Stil formen i fryseren i ca. 30 minutter eller i køleskabet i en time, til chokoladen er fast.
6 Skær små chokoladebarer ud i valgfri størrelse. Opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet, og SÅ må der guffes, velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at fylde alle ingredienser ned i chokoladen og røre rundt. De kan også lave fine indpakninger på til de færdige chokoladebarer.



