Lidt om opskriften
35 min
0 min
Mums for en lækker og nem vegetarret! Røde linser i peanutsauce med hakkede tomater og frisk spinat serveret med bagte søde kartofler. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 gramrøde linser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 0.5 spskspidskommen
- 0.5 spskkarry
- 1 dåsehakkede tomater
- 1 dåsekokosmælk
- 650 gramsøde kartofler
- 75 gramspæde spinatblade
- 2 spskpeanutbutter
- 1 stklime
- 1.5 dlgræsk yoghurt 10 %
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skyl de røde linser. Pil skrællen af løg og hvidløg og hak begge dele fint.
2 Varm en gryde op med olivenolie og svits spidskommen og karry. Tilsæt røde linser, løg og hvidløg og lad det stege under omrøring i 3-5 min. Tilsæt hakkede tomater og kokosmælk og lad det simre i ca. 25 min.
3 Skræl de søde kartofler og skær dem i små tern. Vend dem i olivenolie, salt og peber og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag de søde kartofler i ovnen i ca. 20 min.
4 Skyl spinaten. Rør peanutbutter i linsegryden og tilsæt spinaten lige inden servering. Smag til med salt og peber.
5 Server de røde linser i peanutsauce med bagte søde kartofler og top med limesaft, græsk yoghurt og evt. friske koriander, hvis du har det på lager. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrælle de søde kartofler.
Ekstra smag: Top med friske koriander.



