Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker og nem opskrift med rødspættefileter paneret i rugmel og serveret med kartofler, bønner og persillesovs. Velbekomme!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 450 gramfrosne bønner
- 400 gramrødspættefileter
- 75 gramrugmel
- 2.5 dlcremefine 15%
- 2 spskmajsstivelse
- 2 dlvand
- 1 pottepersille
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand. Lad bønnerne koge med de sidste 5 minutter.
2 Skyl rødspættefileterne og dub dem tørre med køkkenrulle. Bland rugmel, salt og peber sammen på en tallerken. Vend rødspættefileterne i melblandingen så de er dækket helt til på begge sider.
3 Varm en pande op med rapsolie og steg rødspættefileterne ved middelvarme på begge sider.
4 Kom cremefine op i en gryde og bring det i kog. Rør majsstivelsen sammen med vand i et glas og hæld det forsigtigt i sovsen under omrøring. Fortsæt med at røre rundt i sovsen til den har den konsistens, du ønsker.
5 Skyl persillen og hak den fint. Vend persillen i sovsen og smag til med salt og peber.
6 Server de rugmelspanerede rødspættefileter med kartofler, grønne bønner og persillesovs. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle kartoflerne.



