Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem fiskeret med paneret torsk, der serveres med kogte kartofler og broccoli og en urtedressing rørt af fraiche 5%, dild, purløg, kapers og citronsaft. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 1 stkbroccoli
- 1 pottedild
- 0.5 pottepurløg
- 2.5 dlfraiche 5%
- 1 stkøkologisk citron
- 225 gramtorskefilet
- rugmel
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne, skær dem i mundrette bidder og kog dem møre i letsaltet vand. Pluk små buketter af broccolien og kog dem sammen med kartoflerne de sidste ca. 5 min. - så sparer du på strømmen.
2 Skyl dild og purløg og hak det fint. Rør dild og purløg sammen med fraiche, salt og peber og smag til med citronsaft og citronskal.
3 Skær torskefileterne i mindre stykker. Hæld rugmel op i en dyb tallerken og bland det sammen med salt og peber. Vend fiskestykkerne i melblandingen.
4 Varm en pande op med olivenolie og steg fiskestykkerne. Vend dem forsigtigt undervejs og pas på du ikke giver dem for meget.
5 Server den rugmelspanerede torsk med kartofler, broccoli og urtedressing. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende fiskestykkerne i melet.
Ekstra smag: Rør lidt mayonnaise i dressingen.



