Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker fiskeret med paneret torsk der serveres med mexicanskinspireret kartoffelsalat og en hurtig hjemmerørt hvidløgsdressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 500 gramsmå kartofler
- 1 stksnackpeber
- 2 stktomater
- 90 gramsoltørrede tomater i olie
- 2 stkavocado
- 1 dåsekidneybønner
- 285 gramløse majs
- 1 stklime
- 225 gramtorskefilet
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 1 fedhvidløg
- rugmel
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skræl kartoflerne hvis det er nødvendigt og skær dem i mundrette størrelser. Kog dem i letsaltet vand til de er møre og overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Skyl snackpeberen og tomaterne. Skær snackpeberen og de soltørrede tomater i tynde strimler og skær tomaterne og avocadoerne i små tern.
3 Skyl kidneybønnerne og dræn majsene for væde. Vend det hele sammen med kartoflerne, saften fra en lime, olivenolie, salt og peber.
4 Hæld rugmel op i en dyb tallerken og vend det med salt og peber. Skær fisken i mindre stykker og vend dem i melet. Steg fiskestykkerne i olie på en varm pande til de har en gylden og sprød overflade på begge sider.
5 Rør creme fraiche og presset hvidløg sammen og smag til med salt og peber.
6 Server den panerede fisk med mexi-kartoffelsalat og hvidløgsdressing på siden. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle grøntsagerne og røre dressingen sammen.
Ekstra smag: Tilsæt lidt spidskommen til paneringen eller vend lidt i kartoffelsalaten.



