Lidt om opskriften
35 min
0 min
Shakshuka er en vegetarisk nordafrikansk ret, som ofte spises til morgenmad. Men den er altså også perfekt til aftensmad! Vi serverer shakshukaen med ovnbagte kartoffeltern. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 1 stkløg
- 2 stkhvidløg
- 2 stkrød peberfrugt
- 1 spskspidskommen
- 1 spskpaprika
- 0.5 spskstødt kanel
- 2 dåsehakkede tomater
- 4 stkæg
- 0.5 pottepersille
- 100 gramsalatost i tern
- olivenolie
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skyl og skrub kartoflerne og skær dem i mundrette tern. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med olie, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 25 min.
3 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak dem fint. Skyl og rens peberfrugterne og skær dem i små tern.
4 Varm en pande der kan tåle at komme i ovnen op med olie og svits spidskommen, paprika og kanel.
5 Tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt og steg det hele i ca. 5 min. Tilsæt hakkede tomater og lad det hele simre i ca. 10 min. Smag til med salt og peber.
6 Slå æggene ud på toppen af retten og bag den færdig i ovnen i ca. 10 min.
7 Skyl og hak persillen fint og smuldr salatosten.
8 Server shakshukaen med persille og salatost på toppen og kartoffeltern som tilbehør. Velbekomme!



