Lidt om opskriften
30 min
0 min
En lækker og smagfuld suppe med risnudler, karry, kokosmælk, skiveskårne champignoner, revne gulerødder og edamamebønner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramrisnudler
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 0.5 spskkarry
- 0.5 spskrød karrypasta
- 200 gramskiveskårne champignon
- 4 dlvand
- 4 dlkokosmælk
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 150 gramrevne gulerødder
- 250 gramedamamebønner
- 1 stklime
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og overhæld dem herefter med koldt vand.
2 Pil skrællen af løg og hvidløg og hak det fint.
3 Varm en gryde op med olivenolie og svits karry, rød karrypasta, løg og hvidløg. Tilsæt champignonerne og lad dem stege med i ca. 5 min. Tilsæt vand, kokosmælk og smuldret bouillonterning og lad det hele simre i ca. 10 min.
4 Tilsæt revne gulerødder og edamamebønner inden servering. Smag til med salt og peber.
5 Kom nudlerne i skåle og hæld suppen henover. Top hele herligheden med friskpresset limesaft og friske krydderurter, hvis du har det på lager. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af løg og hvidløg og smage suppen til.
Ekstra smag: Top med friske krydderurter, f.eks. koriander. Du kan også drysse med lidt friskhakket chili og tilsætte lidt fiskesauce.



