Sprøde churros vendt i kanelsukker

Ingredienser

( 16 stk. )

  • Dej
  • 2.5 dlvand
  • 50 gramsmør
  • 65 gramsukker
  • 300 gramhvedemel
  • 0.5 tskbagepulver
  • 2 tskvanillesukker
  • 1 tskstødt kanel
  • 0.25 tsksalt
  • 2 stkæg
  • 1 literolie til friture
  • Kanelsukker
  • 50 gramsukker
  • 1 tskstødt kanel
Føj til indkøbsliste
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Du kender måske churros fra Tivoli og kræmmermarkeder ved juletid - og de dufter altid FANTASTISK! Nu kan du få duften hjem i dit eget køkken og servere lune churros med kanelsukker for familien. De er ret nemme at lave og smager super godt. God fornøjelse!

Fremgangsmåde

1. Hæld vandet i en gryde og varm det op sammen med smørret og sukker, til det er smeltet.

2. Bland mel, bagepulver, vanillesukker, kanel og salt sammen og tilsæt det i det varme vand i gryden. Pisk godt så dejen bliver en fast masse uden klumper. Sluk for varmen og lad dejen køle lidt af - du kan evt. skrabe den over i en anden skål.

3. Når du kan stikke en finger i dejen, uden at du brænder dig, tilsætter du et æg ad gangen, mens du rører godt. Brug en grydeske. Hæld det du den i en frysepose eller tylpose med en stjernetyl med stort hul. Husk at tyllen skal i posen før, du hælder dejen i.

4. Varm olien op i en dyb pande eller en gryde. Når olien begynder at syde, når du stikker f.eks. en tandstik eller en tændstik, hvor svovlet er knækket af, ned i gryden, er den varm nok.

5. Tryk nu striber af dej på 10-15 cm ned i olien og klip dem over med en saks eller en kniv. Når de er gyldne og sprøde, tages de op med en hulske eller tang. Læg dem på en rist.

6. Bland kanel og sukker godt og drys det over de lækre churros.

7. Så må der smovses. Velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hælde ingredienserne i gryden. De kan også blande kanelsukker.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre