Squashmos

Ingredienser

( Flre portioner )

  • 200 gramkartofler
  • 75 gramsquash
  • 2 spskpersille
  • 2 tskolivenolie
  • 0.5 dlfærdigblandet modermælkserstatning
  • 1 tsksmør
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Madpakke

Squashmos

I samarbejde med

3.8, Meget populær

OBS: Kan gives fra 4 mdr. og frem.

Squashmos bagt i ovn - med kartofler og persille. Mængderne er grøntsager i renset stand, og opskriften giver mad til flere måltider. Opskriften er udviklet af specialist i mad og ernæring til børn, Kirsten Mikkelsen Ravnbøl. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 200 gramkartofler
  • 75 gramsquash
  • 2 spskpersille
  • 2 tskolivenolie
  • 0.5 dlfærdigblandet modermælkserstatning
  • 1 tsksmør

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 175 grader.

2. Skræl kartoflerne og skær dem i mellemstore tern. Skyl og skær squashen i mindre tern. Skyl og hak persillen.

3. Kom det hele i et lille ildfast fad. Vend med olien og dæk fadet til med et låg eller pak bagepapir omkring. Bag i ovnen i ca. 40 min. og kig til det undervejs. Måske der skal lidt vand ved, så det ikke brænder fast.

4. Kom alle de bagte grøntsager i en minihakker sammen med lidt af mælken og lidt smør. Blend til en cremet konsistens. Tilsæt evt. resten af mælken. Mosen kan også moses med gaffel og evt. pureres igennem en sigte eller serveres som grøntsagerne er, afhængigt af hvordan dit barn tygger.

5. Server en lille portion for din baby hvis I lige er begyndt på mad. Giv små mundfulde i et roligt tempo.

6. Efterhånden som din baby bliver ældre og udtrykker lyst til at spise mere, kan du tilbyde større og større portioner. Spis gerne selv med af mosen, det hjælper din baby med at spise og blive glad for det, du serverer. Velbekomme!

Tip

Du kan godt servere mosen uden mælk – giv da evt. mælken i en kop til maden. Husk også altid at give flaske/bryst efter et mad-måltid. Squashmos med fisk kan gives fra 6 måneder.

Når dit barn er blevet 6 måneder, kan du komme et lille stykke hvid fisk (ca. 50 gram) ovenpå grøntsagerne i de sidste 10 min. og bage med til det er gennembagt. Er det f.eks. en tynd rødspættefilet, skal den have kortere tid. Når retten er tilberedt blandes fisken godt sammen med alle grøntsagerne i fadet, før dit barn tilbydes en portion.

Holdbarhed: Squashmos uden modermælkserstatning kan holde et døgns tid på køl i en tætsluttende beholder. I fryseren kan den holde maksimum 1 måned. Tilsæt modermælkserstatning efter du har genopvarmet mosen i gryde eller mikroovn.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre