Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
40 min
0 min
Stegt flæsk med persillesovs blev i 2014 kåret som Danmarks nationalret. Og selvom det er farligt at pille ved nationalklenodierne, har vi samlet mod til os og lavet en lidt mere forårs- og sommerlig udgave: Stegt flæsk med mega lækker tomatrelish. Glæd dig!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramflæsk i skiver
- 600 gramkartofler
- 1 stkløg
- 4 stktomater
- 75 gramsukker
- 4 spskeddike- gerne balsamico
- salt
- olivenolie
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.2
Læg flæsket på en rist og tryk det fladt med hånden. Krydr med salt. Sæt flæsket i ovnen i ca. 30 min. med en bradepande nedenunder, der kan opsamle fedtet. Vend flæsket undervejs. Det er færdigt, når det har fået en flot brun farve på begge sider, og er sprødt.3
Du kan også stege flæsket sprødt på grillen, hvis vejret er til det. Grill det under låg og ved indirekte varme i ca. 30 minutter. Husk at vende undervejs. Og giv det så en tur på fuld drøn til sidst, så det bliver helt sprødt.4
Mens flæsket er i ovnen, koger du kartoflerne i en gryde med saltet vand og laver tomatrelishen.5
Hak løget, skyl tomaterne og skær dem i grove tern. Svits løget i et par minutter i lidt olivenolie og tilsæt tomater, sukker, eddike og salt.6
Bring relishen i kog og lad den simre i 5-10 minutter under omrøring, til den begynder at tykne. Smag til og tilsæt evt. mere sukker eller eddike og lad den køle lidt af.7
Server med kartofler og sprødt flæsk drysset med salt.8
Velbekomme!Tip
Du kan bruge alle typer kartofler. Her har vi brugt de små med skræl, som allerede er skyllet og klar til at koge. De kan fås i stort set alle supermarkeder.