Stegt laks med speltsalat

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 300 gramperlespelt
  • 1 terninghønsebouillon
  • 4 stklaksefileter
  • 1 stkfennikel
  • 1 stkæble
  • 2 spskolivenolie
  • 1/2 stkcitron
  •  salt
  •  peber
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
* = Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Laks er en af de fisk, som er nemmest at få ungerne til at spise. Prøv med denne lune speltsalat med æbler og fennikel til. Og er dine unger ikke totalt på toppen over udsigten til grønt på tallerkenen, så læs tippet nederst på siden. Husk i øvrigt at justere mængden af fisk, hvis I spiser mere end en laksefilet pr. person.

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 160 grader varmluft. Kog perlespelten efter anvisningen på pakken og tilsæt en bouillonterning til kogevandet - du kan dog også bare bruge lidt salt. Hæld vandet fra og lad perlerne køle lidt af.

2. Imens perlespelten koger, krydrer du laksen og steger den på skindsiden i lidt olivenolie i ca. fem minutter - uden at vende den. Brug en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Hold øje med, at laksen ikke brænder på. Stil nu panden i ovnen - stadig med laksen på skindsiden - i ca. ti minutter. Laksen er færdig, når der kommer små mælkehvide "dråber" frem på oversiden, og laksen kan deles i flager, når du prikker i den med en gaffe - pas på, panden er mega varm!

3. Imens laksen bager, vasker du fennikel og æble og skærer dem i så tynde skiver som muligt. Brug din største og bedste kniv - eller endnu bedre: Et mandolinjern. Gem lidt af den grønne top til pynt. Pas i øvrigt godt på fingrene, du skal bruge dem til at spille ludo og pakke julegaver ind med resten af livet :o)

4. Vend fennikel og æbleskiver med olivenolie og saften fra citronen og bland sammen med spelten. Smag evt. til med lidt mere citronsaft og salt og peber, hvis du synes. Er salaten for syrlig, tilsætter du blot en smule honning. Server speltsalaten sammen med den sprødstegte laks - og lidt fennikeltop som pynt. Velbekomme :o)

Tip

Hos os serverer vi fennikel som "lakridssalat". Det virker på en eller anden måde beroligende og stærkt opmuntrende på vores unger! Hvis det ikke virker, og dine unger ikke ligefrem råber hurra i kor, når der er nye grøntsager på menuen, er et godt tip at servere spelten i en skål for sig, og fennikel- æbleblandingen i en anden skål. Lad ungerne smage en lille smule af hver ting.

Dine personlige noter til opskriften

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre