Lidt om opskriften
30 min
0 min
Snebolde er den perfekte konfekt på julebordet, og så er de sjove at lave sammen med børn. Vi har lavet dem af marcipan og mørk chokolade, der bliver rullet i flormelis. Du kan også komme et stykke nougat i midten. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 grammarcipan
- 200 grammørk chokolade
- 100 gramflormelis
- 60 grampasteuriserede æggehvider
- grillspyd
Fremgangsmåde
1 Del marcipanen i ca. 20 stykker og tril dem til små kugler i hånden. Læg dem på en tallerken og lad dem køle af i fryseren.
2 Bræk chokoladen i mindre stykker og hæld dem i en glasskål. Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen.
3 Sæt hver marcipankugle på et grillspyd og dyp dem i chokoladen. Sæt dem til tørre ved f.eks. at stikke den anden ende af spyddet ned mellem lagene af papiret på en toiletrulle eller sæt dem i en vase, hvor de ikke rører hinanden.
4 Hæld halvdelen af flormelis op på en flad tallerken. Hæld de pasteuriserede æggehvider i en skål.
5 Når chokoladen har sat sig, skal kuglerne først vendes i pasteuriserede æggehvider og herefter trilles i flormelis. De skal helst have et godt lag flormelis. Så må der guffes. Sneboldene skal opbevares i en lufttæt beholder på køl. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at forme kuglerne i marcipan. De kan også trille dem i flormelis.



