Lidt om opskriften
35 min
40 min
Mums, vi har lavet en super god og svampet chokoladekage, som er fyldt med ekstra chokolade med hakkede nødder. Vi har serveret den i en bold kageform, men du kan også sagtens servere den i en bradepande. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- Dej
- 150 gramsmør
- 65 gramkakaopulver
- 250 gramhvedemel
- 300 gramsukker
- 0.25 spskbagepulver
- 0.25 spsknatron
- salt
- 2.5 dlvand
- 2 stkæg
- 200 gramchokolade med nødder
- Pynt
- 100 gramflormelis
- kogende vand
- 300 gramhvid fondant
- 100 gramsort fondant
- 50 gramgrøn fondant
Fremgangsmåde
Dej
1 Opvarm ovnen til 170 grader varmluft.
2 Smelt smør i en gryde og rør det sammen med kakaopulver.
3 Bland hvedemel, sukker, bagepulver, natron og knivspids salt i en skål. Tilsæt vand, æg og kakaosmør og pisk dejen godt sammen med en elpisker.
4 Hak chokoladen fint og vend chokoladen i dejen.
5 Hæld dejen op i en smurt bageform og bag kagen i ca. 40 - 50 minutter - eller til der ikke hænger dej fast, når du prikker i kagen med en strikkepind. Hvis du bruger en bradepande, som er flad, skal kagen ikke bages så længe.
Glasur
6 Bland flormelis med vand til det har en ensartet masse. Smør et tyndt lag på - det skal fungere som "lim".
7 Rul fondant ud i en ensartet tykkelse og så det passer til kagens størrelse. Læg det forsigtigt på kagen og glat det ud. Rul sort fondant ud og skær det i 5-kanter - læg dem i et mønster, så det ligner den bold du gerne vil genskabe. Rul den grønne fondant ud i en lang pølse, så det passer i omkredsen til kagen. Klip halvt ned i det grønne fondant, så det ligner græs. Pensl med lidt vand i kanten af kagen og sæt græsset fast.
8 Du kan enten servere kagen med det samme eller du kan lade den stå i køleskabet et døgn inden servering. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hakke chokolade og piske dejen sammen. De kan også være med til at pynte den



