Lidt om opskriften
35 min
0 min
En nem og lækker tærte med kyllingestrimler og porre. Vi serverer den med en sprød og simpel salat med cherrytomater og parmesan. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 1 stkporre
- 5 stkæg
- 200 gramhytteost
- 300 gramkyllingestrimler
- 1 stkhjertesalat
- 20 stkcherrytomater
- 20 gramrevet parmesan
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2 Fordel dejen i en smurt tærteform og skær evt. lidt af siderne, alt efter hvor stor din tærteform er. Prik bunden med en gaffel og bag bunden i ovnen i ca. 5 min. Tag bunden ud og skru herefter ovnen op på 200 grader varmluft.
3 Imens tærten bager: Skær top og bund af porren, vask den grundigt og snit den fint. Rør æg, hytteost, porre, kyllingestrimler, salt og peber sammen.
4 Hæld fyldet over tærtebunden og bag tærten i ca. 25 min. til tærtefyldet har sat sig og tærten har fået en gylden overflade.
5 Skyl hjertesalaten og cherrytomaterne og skær begge dele ud efter eget ønske. Vend salat og tomater sammen med parmesan og olivenolie og smag til med salt og peber.
6 Server tærten med den sprøde salat som tilbehør. Velbekomme!



