Lidt om opskriften
25 min
20 min
Tærter er fantastiske - både på aftenbordet og i madpakken dagen efter. Denne tærte kan spises af alle i familien, og osten giver den en lækker og cremet smag. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- Tærtedej
- 100 gramhvedemel
- 50 gramgrahamsmel
- 1/2 tsksalt
- 75 gramsmør- koldt
- 1/2 dlkoldt vand
- Æggemasse
- 100 gramrevet ost
- 3 stkæg
- 3 dlhytteost
- 1 tsksalt
- peber
- Fyld
- 150 gramsvampe
- 3 stktomater
- 250 gramkyllingefilet
- 1/4 pottepurløg
Fremgangsmåde
Tærtedej
1 Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
2 Bland hvedemel, grahamsmel og salt i en skål. Skær smørret i tern og bland det sammen med melet med fingrene. Tilsæt vand og saml dejen.
3 Tryk dejen ud i en tærteform - også helt op ad siderne. Prik bunden med en gaffel - så boblerne den ikke op. Bag tærtedejen i ovnen i 10 min. ved 175 grader varmluft. Tag tærteformen ud og skru ovnen op på 200 grader varmluft.
Æggemasse
4 Pisk osten sammen med de øvrige ingredienser i en skål.
Fyld
5 Skær de vaskede svampe og tomater i skiver. Skær derefter kyllingen i mundrette bidder - husk at bruge et seperat skærebræt og en seperat kniv til kyllingen. Steg først svampene på en pande - husk at krydre med salt og peber - og læg dem til side. Steg derefter kyllingen, til den lige nøjagtig har fået stegeoverflade hele vejen rundt - husk at krydre med salt og peber.
6 Fordel kyllingen på tærtebunden, herefter svampe, æggemasse og til sidst tomater.
7 Bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 20 minutter - eller til æggemassen er stivnet og tærten har fået en smukt, gylden overflade. Pynt evt. med purløg.
8 Velbekomme!



