Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
25 min
Ventetid
25 min
Tarte tatin er en klassisk fransk tærte med butterdej og de lækreste karamelliserede æbler. Den bages i en pande med bunden opad, som du så flipper rundt på et fad, når den skal serveres. Den smager SÅ godt. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramæbler
- 100 gramsukker
- 50 gramsmør
- 0.5 spskstødt kanel
- 275 grambutterdej i rulle
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.2
Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i både.3
Hæld sukker på en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Lad sukkeret smelte langsomt ved middelvarme. Du skal ikke røre rundt i det, men holde øje med, at det ikke bliver mørkt for hurtigt. Så brænder det på.4
Skær smør i mindre stykker og tilsæt smør og kanel til sukkeret, lige når det er begyndt at karamellisere. Nu må du gerne røre det sammen, så du får en lækker karamelsov. Pas på, at det ikke brænder på!5
Læg æblerne på panden - gerne i et flot mønster. Lad det simre i 10-15 minutter, eller til sukkeret er karamelliseret omkring æblerne, og det meste af væsken er fordampet. Du skal ikke røre i æblerne men stadig passe på, massen ikke brænder på.6
Læg butterdej oven på æblerne, og skær det overskydende dej væk, så dejen passer til pandens størrelse. Tryk det lidt ned langs siderne men pas på du ikke brænder dig.7
Bag tærten i ca. 20-25 minutter i ovnen, til toppen er blevet sprød og gylden. Tag tærten ud og lad den stå i panden i 10-15 minutter.8
Læg et rundt fad ovenpå panden. Hold på pandens håndtag med den ene hånd og på fadet med den anden. Vend hurtigt tærten rundt, så æblerne er øverst. Pas på du ikke brænder dig!9
Server kagen som den er - eller med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis som tilbehør. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære æblerne i både.