Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
60 min
Ventetid
0 min
Den lækreste tatar serveret med håndskårne fritter, grillet grape og sennepsmayo. Brug kun kød af højeste kvalitet, der dufter friskt. Få slagteren til at hakke det for dig eller skær det selv af kernen af et kødstykke af høj kvalitet. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 grambagekartofler
- 2 stkgrapefrugt
- 400 gramrump steak el. lign.
- 60 gramkapers
- 1 bakkekarse
- olie til friture
- mayonnaise
- sennep
- sukker
- flagesalt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skræl kartoflerne og skær dem ud til tykke fritter. Læg dem i koldt vand i en time, hæld vandet fra og skyl fritterne.2
Kog herefter fritterne i vand, indtil de er møre men stadig hænger sammen. Det tager ca. 15 minutter. Tag dem forsigtigt op af gryden med en hulske og lad dem køle af.3
Varm olien op til det syder, når du stikker en tandstik i olien. Steg kartoflerne i olien i hold indtil de får en svagt gylden farve. Tag dem op med en hulske og læg dem på køkkenrulle for at suge overskydende olie. Sluk for olien.4
Del grapefrugterne i halve og pensl skærefladen med lidt olie. Grill grapefrugterne hårdt på en meget varm grill, grillpande eller almindelig pande.5
Har du købt et helt stykke kød, så skær de ydre kanter fra, så du kun bruger kernen.6
Hak nu kødet til en fin tatar med en skarp kniv. Dette kan tage lidt tid, og det kan være nødvendigt at tage en pause undervejs. Du kan også, i en snæver vending, skære kødet meget fint ud i små tern.7
Anret tataren med kapers og karse. Placer de grillede grapefrugtstykker på hver tallerken med en god klat sennep rørt med mayonnaise og smagt til med salt, peber og evt. lidt sukker.8
Varm olien op igen. Steg fritterne i hold indtil de bliver gyldne og sprøde.9
Når fritterne er gyldne, tages de op af olien med en hulske og drysses med flagesalt.10
Server tataren drysset med flagesalt og fritter som tilbehør. Velbekomme!