Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker fiskeret med torskeloins i en lækker karrysovs med masser af grøntsager og kokosmælk. Serveret med broccoli, ris og peanuts som tilbehør. Vælg gerne fuldkornsris men vær opmærksom på længere kogetid. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 2 spskkarry
- 1 spskspidskommen
- 500 gramfrossen grøntsagsbund
- 4 dlkokosmælk
- 2 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 stkbroccoli
- 400 gramtorskeloins el. torskefilet
- 100 grampeanuts
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog risene efter anvisningen på pakken.
2 Varm en gryde op med olivenolie og svits karry, spidskommen og grøntsagsblandingen.
3 Tilsæt kokosmælk, vand og bouillon og lad sovsen simre i ca. 15 min.
4 Pluk små buketter af broccolien og kog dem møre i letsaltet vand.
5 Blend sovsen med en stavblender og smag til med salt og peber.
6 Skær torskeloins i mundrette stykker, kom dem i sovsen og lad dem simre med i ca. 5 min.
7 Server torskeloins med karrysovs, dampende varme ris, broccoli og peanuts som topping. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme vand, ris og salt i en gryde.
Ekstra smag: Top med mangochutney.



