Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker sommerret med lynstegte tunbøffer, en frisk melonsalsa med agurk, peberfrugt og citronsaft og kogte kartofler vendt med friskhakket dild. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 0.5 stkagurk
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkrødløg
- 0.5 stkcantaloupemelon
- 1 stkcitron
- 450 gramtunsteak
- 1 pottedild
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skrub og skyl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand.
2 Skyl agurken og peberfrugten og pil skrællen af rødløget. Skær agurk, peberfrugt, rødløg og melonkødet i små tern. Vend det hele sammen med lidt olivenolie, citronsaft, salt og peber.
3 Varm en pande op med olie og lynsteg tunbøfferne i ca. 1½ minut på hver side. Krydr med salt og peber.
4 Skyl dilden og hak den fint. Vend de kogte kartofler med lidt olivenolie og friskhakket dild.
5 Server tunsteakene med melonsalsa og dildkartofler. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrubbe og skylle kartoflerne.
Ekstra smag: Vend lidt sød chilisauce i melonsalsaen.



