Vandbakkelser med hindbærkompot og vanillecreme

Sponsoreret af:  

Ingredienser

( 16 stk. )

  • Dej
  • 1.75 dlvand
  • 75 gramsmør
  • 100 gramhvedemel
  • 0.25 tsksalt
  • 3 stkæg
  • Kompot
  • 250 gramfrosne hindbær
  • 100 gramsukker
  • Creme
  • 2.5 dlCremefine piske 38 %
  • 100 gramflormelis
  • 1 spskvaniljesukker
  • 50 grammørk chokolade
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Alt det andet

Vandbakkelser med hindbærkompot og vanillecreme

I samarbejde med

3.9, Meget populær

Vandbakkelser er slet ikke svære at lave! I denne opskrift har vi fyldt dem med hindbærkompot, vaniljecreme og revet chokolade. Opskriften kan laves af større børn, hvis de får en hjælpende hånd af en voksen. Har du travlt, kan du springe kompotten over og bruge hindbærmarmelade. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • Dej
  • 1.75 dlvand
  • 75 gramsmør
  • 100 gramhvedemel
  • 0.25 tsksalt
  • 3 stkæg
  • Kompot
  • 250 gramfrosne hindbær
  • 100 gramsukker
  • Creme
  • 2.5 dlCremefine piske 38 %
  • 100 gramflormelis
  • 1 spskvaniljesukker
  • 50 grammørk chokolade
  •  bagepapir

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Hæld vandet i en stor gryde og varm det op sammen med smørret, til det er smeltet.

3. Tilsæt mel og salt til det varme vand i gryden og rør godt, så dejen bliver en fast masse uden klumper. Sluk for varmen og lad dejen køle lidt af - du kan evt. skrabe den over i en anden skål.

4. Når du kan stikke en finger i dejen, uden at du brænder dig, tilsætter du et æg ad gangen, mens du rører godt. Brug en grydeske. Når dejen er glat og uden klumper, hælder du den i en frysepose eller tylpose.

5. Tryk dejen ud som små vandbakkelser på størrelse med en golfbold på en bageplade beklædt med bagepapir. Form dem evt. runde med hænderne fugtet med lidt vand.

6. Bag nu vandbakkelserne i ca. 20 minutter til de er smukt gyldne på toppen - de skal ha' farve som lyse æbleskiver. Det er vigtigt, at de får lidt lysebrun "bageskorpe" og ikke bliver for blege, ligesom du ikke må åbne ovnen undervejs, da dejen så falder sammen. Så kig ind gennem glasruden og vink til vandbakkelserne!

7. Imens vandbakkelserne bager, laver du kompotten. Kog de frosne hindbær sammen med sukker i en gryde i 5-10 minutter, til de har en konsistens som tynd havregrød. Lad herefter kompotten køle af. Har du travlt kan du hælde kompotten over i en skål og stille den i fryseren.

8. Hvis der er børn i køkkenet, skal der lige bruges en voksen hånd et kort øjeblik. Tag vandbakkelserne ud af ovnen og klip dem halvt over på den brede led med en ren saks, så dampen kan slippe ud - så falder den ikke sammen. Lad dem herefter køle af.

9. Pisk Cremefine sammen med flormelis og vaniljesukker, til det bliver luftigt og stift og hæld cremen i en frysepose eller tylpose.

10. Når vandbakkelserne er kolde, klipper du dem halvt eller helt op i siden med en saks. Den nemme løsning er at klippe dem helt over - den lidt sværere er at klippe dem halvt op så der dannes en lomme med plads til fyldet.

11. Smør et lag kompot i bunden af hver vandbakkelse. Klip nu et hul i hjørnet af fryseposen og sprøjt cremen ind i vandbakkelserne, hvis du har klippet dem halvt op eller brug en ske, hvis du har klippet dem helt over. Top med revet chokolade, som du river på et rivejern og læg låget på.

12. Så er der serveret - velbekomme!

Tip

Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at hælde ingredienserne i skål og gryde. De kan også piske cremen og drysse med chokolade.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre