Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
25 min
Ingen jul uden vaniljekranse! Det er bare en klassiker, der smager fantastisk. Denne opskrift er med kun seks ingredienser nem at lave, så den er perfekt at lave med ungerne. Det er super hyggeligt, og så er det ret sjovt at sprøjte dejen ud i små ringe sammen. Mandelmel fås i de fleste supermarkeder - men ellers kan du bare smutte hele mandler og hakke dem helt fint. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramLurpak smør
- 175 gramsukker
- 2 tskvaniljesukker
- 1 stkæg
- 75 grammandelmel eller mandler
- 250 gramhvedemel
- bagepapir
- sprøjtepose
- stjernetyl
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Tag smør ud af køleskabet, så det får stuetemperatur. Har du travlt, kan du skære det i mindre stykker og give det 5-10 sekunder i mikroovnen på lav effekt.2
Pisk det bløde smør godt sammen med sukker og vaniljesukker i en skål. Bruger du hele mandler, så kog dem i et par minutter i vand, der dækker - enten i en gryde på komfuret eller i mikroovnen på fuld drøn. Overhæld dem med koldt vand, smut dem og hak dem helt fint til mandelmel. Enten med en kniv eller i en minihakker.3
Tilsæt ægget (gerne det største i pakken) og pisk videre. Til sidst røres mandel- og hvedemel i, til du har en samlet dej.4
Hæld dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl eller brug en frysepose og klip hul i hjørnet. Det kan du sagtens - vaniljekransene får så bare ikke det karakteristiske stjernemønster.5
Tryk nu dejen ud i små cirkler på størrelse med en bordtennisbold på en bageplade beklædt med bagepapir. Der skal trykkes lidt hårdt på posen, for at dejen bliver sprøjtet jævnt - så hvis børnene er med i køkkenet, kan de godt bruge lidt assistance fra en voksen.6
Bag vaniljekransene i 10-15 minutter, til de er smukt gyldne og dufter dejligt.7
Lad dem køle af - og så må der endelig guffes.. Hvis altså ikke en del af kagerne skal pakkes i cellofan og bruges som en hyggelig julegave.8
Velbekomme!Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at piske sukkermassen og blande ingredienserne. De synes også det er sjovt at hjælpe med at sprøjte dejen ud til små kranse.