Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Denne vegetariske paprikagryde med champignoner minder om traditionel mørbradgryde - uden kød selvfølgelig. Den er børnevenlig og mild i smagen. Vi serverer den med lækker kartoffelmos. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 grambagekartofler
- 1 stkløg
- 200 gramchampignon
- 2 stksnackpeber
- 1 spskpaprika
- 50 gramtomatpuré
- 2 dlvand
- 2.5 dlmadlavningsfløde 8 %
- 0.5 spsktørret oregano
- 40 gramsmør
- 0.5 dlmælk
- 0.5 dlkogevand
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Skræl kartofler og skær dem i grove tern. Kog dem møre i en gryde med vand - uden salt. Det tager 15-20 minutter.2
Hak løget fint. Vask champignonerne og skær dem i kvarte. Skyl og skær kernerne fra peberfrugten og skær den i tern.3
Steg løgene i en gryde i lidt olivenolie. Tilsæt peberfrugt, champignoner og paprika og rør godt rundt.4
Tilsæt tomatpuré, vand, madlavningsfløde og oregano og bring retten i kog. Lad den simre i 5-10 min. - eller længere, hvis du har tid. Smag til med salt og peber.5
Hæld vandet fra kartoflerne og gem evt. lidt af vandet til mosen.6
Tilsæt smørret til kartoflerne i gryden og pisk grundigt med et piskeris. Tilsæt mælken og evt. kogevand efter smag til mosen har den konsistens, du bedst kan lide. Smag til med salt og peber.7
Server paprikagryden med mosen som tilbehør. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære peberfrugter i tern. De kan også smage saucen til.
Mere smag: Hvis du har røget paprika eller rygeost, så tilsæt det i gryderetten. Så får du en smag, der minder om den tradtionelle mørbradgryde.