Husk altid at tjekke vores praktiske liste over ingredienser, du generelt skal være opmærksom på, når du laver mad til børn – særligt børn under tre år. Du finder listen her.
Mandag lægger vi ud med gratineret fars i fad. Vi har brugt svinekød, men du kan også sagtens bruge hakket kyllinge- eller kalkunkød.
Tirsdagens kartoffel- porresuppe er mega god! Vi har toppet med parma, men du kan også udskifte den med bacon eller stegt pølse. Ønsker du en helt vegetarisk udgave, dropper du bare toppingen.
Onsdag og torsdag står den på lækker simregryde med oksekød og kikærter. Vi har brugt søde kartofler, men du kan også bruge græskar eller alm. kartofler. Husk, at jo længere tid du lader kødet simre, jo mere mørt bliver det. Gem resterne til torsdag, hvor der er ekstra nem aftensmad på menuen.
Fredag slutter vi med mega lækker bagt kyllingefilet med tomater og frisk pasta. Vi har brugt peberfrugter og sukkerærter, men du kan også bruge andre grøntsager som gulerødder, squash eller hvad du lige har tilovers fra ugen.
Se vores sikre køkkenknive til børn
Hos Mambeno ved vi, hvad det vil sige at være en børnefamilie med fart på! Derfor kan du vælge at købe alt i supermarkedet – eller lave en del fra bunden. Bare klik på kokkehuerne i ingredienslisten.
I ugens madpakker har vi brugt vores nye og mega gode muffins med oksekød, æg og peberfrugt. Bag en portion i weekenden, så er der til ugens madpakker.
Vi har også brugt bananchips – de er vildt nemme at lave selv, og så er de ikke stopfyldt med fedt, som de fleste af dem, du kan købe i supermarkedet er. Lav dem selv efter vores opskrift – bare klik på kokkehuen i ingredienslisten!
Til simregryden onsdag og torsdag har vi serveret sød chilisauce og groft flute. Køb det færdigt eller lav din egen udgave efter vores opskrift. Bare klik på kokkehuen i opskriften.
Tag resterne med til frokost
For at få den fulde madplan inkl. en smart ugemenu til køleskabet, alle opskrifter og tips til de enkelte dage, skal du printe eller gemme madplanen på din mobil eller tablet. Klik på PRINT/GEM MADPLAN øverst på siden.
Inden du begynder at bruge madplanen, er det en god idé at klikke dig forbi siden “Sådan bruger du madplanerne”. Her kan du se en lille instruktionsvideo, og du får også en masse gode tips og tricks til, hvordan du får allermest ud af Mambeno på både computer, mobil og tablet.