Husk altid at tjekke vores praktiske liste over ingredienser, du generelt skal være opmærksom på, når du laver mad til børn – særligt børn under tre år. Du finder listen her.
Vi lægger ud med sprøde samosaer med rissalat. Vi har brugt samosaer, som kan fås på frost i de fleste supermarkeder. Kan du ikke lige finde dem færdige, så napper du bare en pose forårsruller.
Til tirsdagens laksepakker har vi brugt Glyngøres Nemfisk, der er en sauceblanding helt uden kunstige tilsætningsstoffer.
Du finder den på køl sammen med fisken i de fleste supermarkeder. Og ellers kan du også bruge mornaysauce.
Onsdagens boller i karry er til to dage – så husk at gemme halvdelen til torsdag, hvor du blot skal opvarme resterne.
Vi har brugt fuldkornsris, men du kan også bruge perlespelt, der er lidt grover, ligesom du kan erstatte svinekød med hakket kylling.
Fredagens shawarma er den semi-hjemmelavede udgave med kylling. Vi har gjort det ekstra nemt med færdige fritter og fladbrød. Vi har også brugt rødbedehumus, der fås i de fleste supermarkeder. Men du kan også bare bruge den almindelige udgave.
Hos Mambeno ved vi, hvad det vil sige at være en børnefamilie med fart på! Derfor kan du vælge at købe alt i supermarkedet – eller lave en del fra bunden. Bare klik på kokkehuerne i ingredienslisten.
I ugens madpakker har vi bl.a. brugt vores nye rabarbermuffins med marcipan. De er perfekte som et sødt indslag i madpakkerne. Vi har også brugt tunsalat, som du nemt kan lave selv. Bare klik på kokkehuerne.
Torsdag og fredag er der ingen madpakker i madplanen, da den står på miniferie. Woop woop!
Mandag har vi brugt færdige samosaer, men du kan også lave dem selv. Det samme gælder fritter, fladbrød og humus til fredagens shawarma.
Klik på kokkehuen så får du opskriften.
For at få den fulde madplan inkl. en smart ugemenu til køleskabet, alle opskrifter og tips til de enkelte dage, skal du printe eller gemme madplanen på din mobil eller tablet. Klik på PRINT/GEM MADPLAN øverst på siden.
Inden du begynder at bruge madplanen, er det en god idé at klikke dig forbi siden “Sådan bruger du madplanerne”. Her kan du se en lille instruktionsvideo, og du får også en masse gode tips og tricks til, hvordan du får allermest ud af Mambeno på både computer, mobil og tablet.