Tips til ugens indkøb

Husk altid at tjekke vores praktiske liste over ingredienser, du generelt skal være opmærksom på, når du laver mad til børn – særligt børn under tre år. Du finder listen her.

Vi lægger ud med nemme pitabrød med oksekødsfyld og masser af grøntsager. Vi har brugt oksekød, men du kan også bruge hakket kylling, ligesom du sagtens kan bruge andre grøntsager, som du har tilovers i køleskabet. Så mindsker du madspild.

Det samme gælder med tirsdagens kyllingelår med pastasalat. Brug det fyld, vi har foreslået i opskriften, eller nap det, du lige har i køleskabet.

Onsdag og torsdag skal du og familien glæde jer til den lækreste grøntsagslasagne til to dage – den er virkelig god. Og kan du finde lasagneplader med fuldkorn, så nap dem. De er en hel del sundere end de klassiske og kridhvide.

Fredag slutter vi med klassisk wienerschnitzel med meget klassisk tilbehør: Smørsovs, grøntsager og peberrod. Vi har brugt skinkeschnitzler da kalveschnitzler kan være både dyre og svære at få fat i supermarkedet. Meen kan du finde dem til en ok pris, så nap dem endeligt!

Køb alt færdigt eller lav selv

Hos Mambeno ved vi, hvad det vil sige at være en børnefamilie med fart på! Derfor kan du vælge at købe alt i supermarkedet – eller lave en del fra bunden. Bare klik på kokkehuerne i ingredienslisten.

I ugens madpakker har vi bl.a. brugt madpakkeboller og æblechips. De er nemme at lave selv, og du får som altid opskrifterne ved at klikke på kokkehuerne i ingredienslisten.

Vi har også brugt skinkesalat. Køb den færdig eller lav den selv efter vores nemme opskrift.

Til resterne onsdagens grøntsagslasagne har vi serveret flutes. Køb det i supermarkedet eller klik på kokkehuen for at få opskriften på vores udgave med durum- og grahamsmel.

Print eller gem din madplan

For at få den fulde madplan inkl. en smart ugemenu til køleskabet, alle opskrifter og tips til de enkelte dage, skal du gå til mambeno.dk/madplaner og printe eller gemme madplanen på din mobil eller tablet. Klik på PRINT/GEM MADPLAN øverst på siden.

Inden du begynder at bruge madplanen, er det en god idé at klikke dig forbi siden “Sådan bruger du madplanerne”. Her kan du se en lille instruktionsvideo, og du får også en masse gode tips og tricks til, hvordan du får allermest ud af Mambeno på både computer, mobil og tablet.