Lidt om opskriften
35 min
0 min
Grillspyd og pommes frites er perfekte på en (forhåbentlig) solrig fredag, hvor I måske endda kan fyre op for grillen. Vi serverer herligheden med majskolber og hvidløgsdressing. Har du spidskål tilovers, så brug det til en sprød salat i løbet af ugen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 750 grampommes frites
- 450 gramkyllingefilet
- 1 stksquash
- 1 stkrød peberfrugt
- 3 spskolivenolie
- 0.5 spsktørret oregano
- 1 spskpaprika
- 4 stkmajskolber
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 1 fedhvidløg
- grillspyd
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 220 grader varmluft.
2 Læg fritterne på en bageplade beklædt med bagepapir, vend dem med lidt olie og bag dem i ca. 25 minutter.
3 Skær fileterne i tern. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.
4 Skyl og skær squash og peberfrugter i store tern. Bland med olie, oregano, paprika, kyllingestykker og lidt salt og peber i en skål.
5 Sæt skiftevis squash, peberfrugt og kylling på spyd. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende. Læg spydene på en bageplade beklædt med bagepapir - eller på grillen, hvis vejret er til det. Bag dem i ca. 15 minutter til de er gennemstegte.
6 Skær enderne af majskolberne og fjern blade og "hår". Kog dem i saltet vand i ca. 10 min.
7 Bland creme fraiche sammen med presset hvidløg og smag til med salt og peber.
8 Server spydene med pommes frites, majskolber og hvidløgsdressing. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære squash og peberfrugter i store tern.
Mere smag: Giv evt. dressingen lidt hakkede friske krydderurter.



