Kyllingedeller og kartoffelsalat vendt med avocadocreme

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 650 gramsmå kartofler
  • 1 stkløg
  • 100 gramrevne gulerødder
  • 1 stkæg
  • 400 gramhakket kyllingekød
  • 300 gramfrosne ærter
  • 2 stkavocado
  • 1 fedhvidløg
  • 2,5 dlcreme fraiche 9 %
  • 1 stkøkologisk citron
  •  salt
  •  peber
  •  rapsolie
  •  olivenolie
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Kyllingedeller og kartoffelsalat vendt med avocadocreme

I samarbejde med

5.0, Mambeno-favorit!

Frikadeller med kartoffelsalat er en rigtig sommerret. Her har vi lavet en variant med magert kyllingekød, revne gulerødder og kartoffelsalat med lækker avocadocreme. God fornøjelse!

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 650 gramsmå kartofler
  • 1 stkløg
  • 100 gramrevne gulerødder
  • 1 stkæg
  • 400 gramhakket kyllingekød
  • 300 gramfrosne ærter
  • 2 stkavocado
  • 1 fedhvidløg
  • 2,5 dlcreme fraiche 9 %
  • 1 stkøkologisk citron
  •  salt
  •  peber
  •  rapsolie
  •  olivenolie

Fremgangsmåde

1. Skyl og skrub kartoflerne. Kog dem i letsaltet vand til de er møre og overhæld dem herefter med koldt vand.

2. Pil skrællen af løget og hak det fint - brug evt. en minihakker. Rør løg, revne gulerødder, æg, hakket kyllingekød, salt og peber sammen.

3. Varm en pande op med en blanding af raps- og olivenolie. Steg en lille prøvedelle og smag til med salt og peber. Steg kyllingedellerne til de er faste og har en gylden og sprød overflade.

4. Imens dellerne steger, kommer du ærterne i en sigte og overhælder dem med kogende vand. Blend halvdelen af ærterne, avocadoerne, hvidløg og creme fraiche sammen i en minihakker eller med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og peber.

5. Vend avocadocremen sammen med de kolde kogte kartofler og resten af ærterne.

6. Server de sprøde kyllingedeller sammen med kartoffelsalaten. Velbekomme!

Tip

Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende avocadocremen sammen med de kolde kogte kartofler.

Mere smag: Pynt kartoffelsalaten med friskhakkede forårsløg.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre