Lidt om opskriften
35 min
0 min
Pastasalat og kyllingespyd er en sikker vinder hos de fleste børn - og voksne! Spyddene bliver krydret med paprika og hvidløg, og pastasalaten er fyldig med broccoli, oliven, avocado og snackpeber. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 gramfuldkornspastaskruer
- 450 gramkyllingefilet
- 1 spskolivenolie
- 0.5 spskpaprika
- 1 fedhvidløg
- 2 spskketchup
- 1 stkbroccoli
- 2 stksnackpeber
- salat efter eget valg
- 2 stkavocado
- 0.5 stkøkologisk citron
- 100 gramkalamataoliven uden sten
- 200 gramtzatziki
- smør
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl dem straks under koldt vand.
2 Skær kyllingen i mundrette stykker. Kom kylling i en frysepose sammen med olivenolie, paprika, presset hvidløg og ketchup og bland det hele godt sammen.
3 Lad kødet marinere, mens du laver pastasalat og tænder op i grillen, hvis vejret er til det. Husk at vaske fingre og køkkenredskaber efterfølgende.
4 Pluk buketter af broccolien, skyl dem og kog dem i 3-5 minutter - alt efter smag. De skal være gennemvarme, men stadig ha' bid. Skyl dem straks under koldt vand.
5 Skyl peberfrugten og skær den i mundrette stykker. Skyl salaten. Flæk avocadoen, fjern stenen og skær kødet i skiver. Dryp med lidt citronsaft, så avocadoen ikke bliver brun.
6 Bland pastaen sammen med broccoli, peberfrugt, salat, avocado og oliven.
7 Træk kylling på spyd. Grill dem eller giv dem ca. 15 minutter i ovnen, til kødet er gennemstegt.
8 Server de lækre kyllingespyd med pastasalat og tzatziki. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad ungerne skære peberfrugterne eller plukke buketter af broccolien.



