Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
0 min
Vi har lavet en super lækker bowl med grillede kyllingespyd, bagte søde kartofler, couscous, friske grønne bønner og toppet med tørrede abrikoser og en lækker tahindressing. Der skal bruges tahin i opskriften, og det finder du på hylden med hummus og specialiteter i de fleste supermarkeder. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 400 gramsøde kartofler
- 300 gramcouscous
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 300 gramgrønne bønner
- 450 gramkyllingefilet
- 0.5 spskspidskommen
- 2.5 dlcreme fraiche 9 %
- 2 tsktahin
- 2 stkhjertesalat
- 1 stkrødløg
- 100 gramtørrede abrikoser
- grillspyd
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.2
Skræl de søde kartofler, skær dem i mundrette størrelser og vend dem i olivenolie, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 25 min.3
Kog couscous efter anvisningen på pakken sammen med en terning bouillon.4
Skær enderne af bønnerne, hvis du bruger friske bønner, og kog dem i letsaltet vand i 3-5 min. Dræn dem herefter for vand og vend dem i lidt olivenolie.5
Skær kyllingefileterne i mindre stykker og vend dem med spidskommen, olivenolie, salt og peber. Sæt kyllingestykkerne på grillspyd og giv dem en tur på grillen eller i ovnen til de er gennemstegte.6
Rør imens creme fraiche sammen med tahin. Skyl hjertesalaten og riv det i mundrette størrelser. Pil skrællen af rødløget og hak det fint. Skær abrikoserne i små tern.7
Kom alle ingredienserne i små skåle, stil det hele på bordet og lad familien sammensætte deres egen yndlingsbowl. Velbekomme!Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn vende kyllingefileterne i olivenolie og spidskommen og lad dem sætte kyllingestykkerne på grillspyd.
Ekstra smag: Ristede sesamfrø.