Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her har vi lavet lækre vegetarbøffer med kidneybønner og salatost og serveret dem med en lun kartoffelsalat med kogte kartofler, gulerødder, ærter og løg vendt med en sur/sød dressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramsmå kartofler
- 300 gramgulerødder
- 1 dåsekidneybønner
- 1 stkrødløg
- 0.5 spskpaprika
- 60 gramhavregryn
- 1 stkæg
- 100 gramsalatost i tern
- 0.5 terninggrøntsagsbouillon
- 1 stkløg
- 150 gramfrosne ærter
- 0.5 dlolivenolie
- 1 spskhonning
- 2 spskeddike
- 1 pottepersille
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne og skræl gulerødderne. Skær begge dele i mundrette stykker og kog dem møre i letsaltet vand.
2 Skyl kidneybønnerne, skræl rødløget og skær det i grove tern. Kom kidneybønner, rødløg, paprika, havregryn, æg, salatost og bouillon i en foodprocessor eller brug en stavblender. Blend det hele sammen til en fast og ensartet masse.
3 Varm en pande op med rapsolie og steg en lille prøvedelle for at smage til. Steg herefter kidneybøfferne til de har en fast konsistens og gylden overflade på begge sider.
4 Pil skrællen af løget og skær det i små tern. Kog løg og ærter i en gryde i ca. 2 min. Rør imens olivenolie, honning, eddike, salt og peber sammen til en dressing.
5 Skyl persillen og hak den fint. Hæld vandet fra løg og ærter og vend løg og ærter sammen med kogte kartofler, gulerødder, hakket persille og dressing i en stor skål.
6 Server kidneybøfferne med lun kartoffelsalat. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle kartoflerne og skrælle gulerødderne.



