Lidt om opskriften
15 min
0 min
Lune ciabattaboller med lynhurtig æggesalat som vi serverer med sprød bacon og hurtig salat med dressing. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 150 grambacon i skiver
- 5 stkæg
- 6 stkciabattastykke
- 3 spskkarry- og mangodressing
- 1.5 dlcreme fraiche 9 %
- 1.5 spskmayonnaise
- 320 gramdagens salat med dressing
- salt
- peber
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
2 Læg baconskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ca. 10-12 minutter til de er gyldne og sprøde.
3 Bring en lille kasserolle med vand i kog til æggene. Kog æggene i ti minutter og overhæld dem straks med koldt vand - så koger de ikke videre og bliver nemmere at pille. Gør imens resten klar.
4 Lun ciatattabollerne i ovnen.
5 Bland karry- mangodressing med creme fraiche og mayo. Pil æggene, skær dem i små tern og bland dem med karrydressingen.
6 Bland den færdige salat med den medfølgende dressing.
7 Lav en sandwich med æggesalat og bacon. Du kan enten servere salaten som tilbehør eller komme den i sandwichen. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn røre æggesalaten sammen og smage den til.



