Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker og simpel ret med ovnbagte kartofler og rodfrugter vendt med olivenolie og frisk timian. Fantastisk i efterårs- og vintermånederne. Serveret med nemme kyllingespyd. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 650 gramkartofler
- 400 gramgulerødder
- 3 stkpersillerod
- 3 stkpastinak
- 1 pottefrisk timian
- 300 gramkyllingeinderfilet
- 200 gramaioli
- olivenolie
- salt
- peber
- grillspyd
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Skyl og skrub kartoflerne og skræl rodfrugterne. Skær kartoflerne og rodfrugterne ud efter eget ønske. Jo mindre stykker - jo kortere tilberedning.
3 Vend kartofler og rodfrugter med olivenolie, frisk timian, salt og peber. Fordel dem i et ovnfastfad eller på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag det hele i ca. 25-30 min.
4 Vend kyllingeinderfileterne med olivenolie, salt og peber og sæt kyllingestykkerne på spyd. Læg kyllingespyddene ovenpå kartoflerne og rodfrugterne og lad dem bage med de sidste 15 min.
5 Server kyllingespyddene med ovnbagte kartofler, rodfrugter og aioli på siden. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme kyllingestykkerne på spyd.
Ekstra smag: Vend kartofler og rodfrugter med løg og hvidløg og evt. lidt friskhakket chili.



