Lidt om opskriften
30 min
0 min
En hurtig og lækker pastasalat med fuldkornspasta, tun, oliven, cherrytomater, agurk og hjertesalat. Serveret med ristet rugbrød smurt med friskost. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 200 gramfuldkornspasta
- 200 gramfrosne ærter
- 10 stkcherrytomater
- 0.5 stkagurk
- 2 stkhjertesalat
- 1 stkrødløg
- 2 dåsetun i olie
- 100 gramgrønne oliven
- 4 skiverugbrød
- 100 gramfriskost
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Kog pastaerne efter anvisningen på pakken og tilsæt ærterne et par minutter inden du hælder vandet fra. Så sparer du på strømmen. Overhæld herefter det hele med koldt vand.
2 Skyl cherrytomaterne, agurken og hjertesalaten. Pil skrællen af rødløget. Skær det hele ud som du synes.
3 Pres olien fra tunen og hæld væden fra oliven. Vend grøntsagerne og pastaen sammen med tun, oliven, en god sjat olivenolie, salt og peber.
4 Rist rugbrødet på en brødrister.
5 Server pastasalaten med tun og ristet rugbrød smurt med friskost som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skylle cherrytomater og agurk og pil skrællen af rødløget.
Ekstra smag: Top med husets yndlingsdressing.



