Lidt om opskriften
35 min
0 min
Stegte kyllingeinderfileter serveret med krydskartofler, stegte gulerødder og en cremet svampesauce med fløde og timian. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1000 gramkartofler
- 800 gramgulerødder
- 300 gramkyllingeinderfilet
- 200 gramchampignon
- 1 fedhvidløg
- 2 dlpiskefløde
- 2 dlvand
- 0.5 spsktørret timian
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- salt
- peber
- olivenolie
- bagepapir
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 225 grader varmluft. Vask kartoflerne og skær dem i halve. Har du tid, kan du ridse krydser på tværs - det ser ret hyggeligt ud, når de bliver bagt.
2 Skræl gulerødderne og skær top og bund af. Skær dem i halve. Læg både kartofler og gulerødder på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med en god slat olivenolie og salt. Du kan også give dem et drys paprika eller andre krydderier.
3 Bag kartoflerne og gulerødderne i ovnen i ca. 25 minutter til de er gyldne og sprøde.
4 Steg inderfileterne på en pande med olie til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.
5 Skyl champignonerne og skær dem i kvarte. Steg dem i olie i 2-3 minutter. Tilsæt presset hvidløg, fløde, vand, timian og smuldret boullion.
6 Smag til med salt og peber. Hvis du synes saucen er for tynd, kan du tilsætte lidt majsstivelse rørt ud i vand.
7 Server kyllingefilet med de sprøde kartofler, gulerødder og svampesauce. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn krydre kartoflerne. De kan også ridse i kartoflerne.



