Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
I samarbejde med
Køkkentid
20 min
Ventetid
0 min
Vi har vendt rødspættefileter i hvedemel, så de bliver lækre og sprøde. Vi serverer spætterne på ristet rugbrød og topper med hytteost, avocado, dild og salat samt melonspyd. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 3 spskhvedemel
- 400 gramrødspættefileter
- 2 stkavocado
- salat efter eget valg
- 1 pottedild
- 1 stkcitron
- 1 stkcantaloupemelon
- 8 skiverugbrød
- 250 gramhytteost
- salt
- peber
- olivenolie
- grillspyd
Fremgangsmåde
1
Hæld hvedemel ud på en flad tallerken. Vend rødspættefileterne i melet på begge sider og krydr med salt og peber. Steg fiskefileterne i olie på en slip-let pande. Vend dem forsigtigt undervejs og tag dem af, når de er flot gyldne.2
Flæk avocadoen og skær den i skiver. Skyl salaten. Hak dilden fint. Skær citronen i både og stil det hele på bordet i små skåle eller på et fad.3
Fjern kernerne og skrællen fra melonen. Skær kødet i store tern og sæt dem på træspyd. Rist rugbrødet i en brødrister.4
Lad hele familien sammensætte deres favorit-mad med fiskefilet, topping og melonspyd som tilbehør. Velbekomme!Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at skære avocadoer og melon i stykker.