Lidt om opskriften
35 min
0 min
En lækker gulerodssuppe med et lille strejf af ingefær. Vi serverer suppen med kikærter ristet i spidskommen og hvidløgsflutes som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 600 gramgulerødder
- 1 stkløg
- 150 gram røde linser
- 6 dlvand
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 dåsekikærter
- 0.5 spskspidskommen
- 2 stkhvidløgsflute med fuldkorn
- 2.5 dlcremefine 15%
- 0.5 dlingefærshot
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skræl gulerødderne og pil skrællen af løget. Skær gulerødder og løg i grove tern.
2 Varm en gryde op med olivenolie og svits gulerødder og løg. Skyl de røde linser og tilsæt røde linser, vand og bouillon. Bring det i kog og lad det simre under låg i ca. 20 min.
3 Kom kikærterne i en si og overhæld dem med vand. Varm en pande op med olivenolie og steg kikærterne sammen med spidskommen i 5-10 min.
4 Lun hvidløgsflutene i ovnen efter anvisningen på pakken.
5 Blend suppen igennem med en stavblender eller en almindelig blender. Tilsæt cremefine og smag til med ingefærshot, salt og peber.
6 Server gulerodssuppen i skåle toppet med ristede kikærter og hvidløgsflutes som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn komme kikærterne i en si og overhæld dem med vand.
Ekstra smag: Top med citronsaft og friske krydderurter.



