Lidt om opskriften
35 min
0 min
Her har vi lavet en lun kartoffelsalat med grillede snackpeber og majskolber, spinat og soltørrede tomater. Serveret med hummus. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramkartofler
- 2 stksnackpeber
- 2 stkmajskolber
- 70 gramspæde spinatblade
- 1 stkrødløg
- 90 gramsoltørrede tomater i olie
- 200 gramhummus
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skyl og skrub kartoflerne og skær dem evt. i mindre stykker. Kog dem møre i letsaltet vand.
2 Skyl snackpeberne og skær dem ud efter eget ønske. Vend dem i en god sjat olivenolie, salt og peber.
3 Fjern blade og tråde fra majskolberne og skyl dem.
4 Fyr op under grillen hvis vejret er til det eller læg snackpeber og majskolberne på en pande. Steg snackpeberne til de har fået en stegeskorpe. Majskolberne skal have 15-20 min til de har fået en gylden farve. Husk at vende dem undervejs. Skær herefter majsene fra kolberne.
5 Skyl spinaten. Pil skrællen af rødløget og hak rødløget og de soltørrede tomater fint.
6 Vend alle ingredienserne sammen og tilsæt evt. lidt af olien fra de soltørrede tomater. Smag til med salt og peber.
7 Server den lune kartoffelsalat med hummus som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn skrubbe og skylle kartoflerne.



