Lidt om opskriften
25 min
40 min
Hvis du begynder på aftensmaden i god tid, kan du smække benene op resten af tiden, imens stegen passer sig selv. Opskriften er beregnet til to dage, så gem halvdelen til varmemad eller biksemad i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 800 gramnakkefilet
- 1 spskallroundkrydderi
- 5 dlvand
- 1600 gramkartofler
- 600 gramgulerødder
- 0.5 spsktørret timian
- 2.5 dlmadlavningsfløde 15%
- smør
- salt
- peber
- majsstivelse
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 210 fra varmluft.
2 Krydr nakkefileten med allroundkrydderi. Hvis nakkefileten allerede er krydret, så undlad ydeligere krydring. Læg fileten i et ovnfast fad sammen med vandet. Steg den i ovnen i ca. en time alt efter størrelse til kernetemperaturen er 80 grader.
3 Skræl kartoflerne. Halver de store kartofler og kog dem møre i saltet vand. Kog dem så det passer med tiden, hvor stegen er færdig. Husk at gemme halvdelen til biksemad i morgen.
4 Skræl gulerødderne og skær dem i stave. Steg dem i smør i ca. 10 minutter. Krydr med timian, salt og peber.
5 Når stegen er færdigstegt skal den hvile utildækket på et skærebræt. Imens kan du lave sovsen.
6 Hæld skysovsen fra fadet over i en gryde. Tilsæt madlavningsfløde og smag til med salt og peber. Rør lidt majsstivelse ud i en kop med lidt vand og jævn sovsen.
7 Server den saftige nakkefilet med kartofler, sauce og stegte gulerødder. Velbekomme!
Tip
Opgaver til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn være med til skrælle gulerødder og skære dem i stave.



