Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
20 min
60+ min
Disse grovboller er fyldt med gode sager og perfekte i madpakken eller til eftermiddagshygge med familien. Soltørrede tomater og salatost giver en lækker og mild smag, og havregryn og hørfrø gør, at de giver god mæthed. Tag ungerne med i køkkenet og lav en portion. Så er der til hele ugen - og lidt ekstra til fryseren.
Portioner
Ingredienser
- 2 dlkogende vand
- 3 dlkoldt vand
- 50 gramgær
- 2 spskakaciehonning
- 300 gramhavregryn
- 1 tsksalt
- 100 gramhørfrø
- 500 gramhvedemel
- 75 gramsoltørrede tomater i olie
- 75 gramsalatost i tern
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Bland koldt og kogende vand sammen, så det er lillefingerlunt. Rør gær og honning ud i vandet i en skål - enten i en røremaskine eller med en ske. Tilsæt havregryn, salt og hørfrø og rør godt.2
Tilsæt nu hvedemelet lidt efter lidt, til du har en smidig, men let klistret dej, der har konsistens som tyk risengrød. Det er ikke sikkert, at du skal bruge al melet.3
Klem olien ud af de soltørrede tomater og hak dem groft sammen med salatosten. Rør begge dele i dejen og lad den hæve tildækket i skålen i ca. 30 minutter.4
Fugt hænderne med vand og form fine boller af dejen. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pas på, at de ikke bliver for flade. Drys evt. lidt ekstra havregryn på toppen og lad bollerne hæve tildækket i ca. 45 minutter.5
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft og bag bollerne i 15-20 minutter. De er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem i bunden.6
Lad bollerne køle af. Velbekomme :o)Tip
Hvis du kan finde det, så vælg Svanemærket bagepapir. Det er uden fluorstoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende.