Lidt om opskriften
15 min
0 min
Mexicanskinspireret burger uden kød med spejlæg, guacamole, salat og tomat serveret med sprøde majskolber og peberfrugt som tilbehør. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkmajskolber
- 6 stkæg
- 3 stktomater
- 1 stkblandede peberfrugter
- 4 stkfuldkornsburgerboller
- 235 gramsalatskålen salatblanding
- 150 gramguacamole
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Sæt en gryde med vand til at koge. Fjern blade og hår fra majskolberne og del dem i mindre stykker. Kog dem i 5-10 minutter.
2 Varm en pande op med lidt olivenolie. Slå æggene ud på panden og krydr med salt og peber. Vend æggene når de har fået en gylden stegeskorpe.
3 Imens æggene steger: Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Skyl peberfrugten, fjern kernehuset og skær den ud efter eget ønske.
4 Lun burgerbollerne på en brødrister eller i ovnen.
5 Stil alle ingredienserne på bordet i skåle og på fade. Lad hele familien bygge deres egen burger med majskolber og peberfrugt som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn: Lad dine børn dække et fint bord.
Ekstra smag: Vend friskhakket koriander i salaten.



