Lidt om opskriften
35 min
0 min
Super lækker tærte fyldt med stegte champignoner og grønne asparges. Vi serverer tærten med en sprød salat med pinjekerner og æbler. Du kan også erstatte pinjekernerne med solsikkekerner. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 275 gramtærtedej
- 2 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 100 gramskiveskårne champignon
- 250 gramgrønne asparges
- 0.5 spsktørret oregano
- 6 stkæg
- 20 grampinjekerner
- 250 gramgulerødder
- 2 stkæbler
- 75 gramsalatmix
- 2 spskolivenolie
- 1 stkøkologisk citron
- 0.5 spskakaciehonning
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Rul dejen ud og læg den i en tærteform på det medfølgende bagepapir, så den ikke hænger fast i formen. Prik dejen med en gaffel, så den ikke bobler op, og bag den i 10 minutter.
2 Skræl løg og hvidløg og skær begge dele i tern. Steg løg og hvidløg på en pande med olie. Tilsæt de skiveskårne champignoner.
3 Skyl aspargesene og knæk den hårde bund af. Skær aspargesene i mindre stykker og tilsæt dem på panden sammen med oregano. Krydr med salt og peber.
4 Pisk æggene sammen i en skål. Fordel fyldet på tærtebunden og hæld herefter æggemassen over. Bag tærten i ca. 20-25 minutter til æggemassen er stivnet.
5 Lav imens salaten klar. Rist pinjekernerne på en tør pande til de har taget farve. Køl dem af på en tallerken. Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af et rivejern. Skyl æblerne og skær dem i tynde både. Skyl salatmixen og bland den sammen med pinjekerner, gulerødder og æbler.
6 Lav en hurtig dressing med olivenolie, lidt fintrevet citronskal, saften fra en citron og lidt honning. Smag til med salt og peber.
7 Server tærten med den lækre salat som tilbehør. Velbekomme!
Tip
Opgaver til børn i køkkenet: Lad dine børn være med til at knække den nederste del af aspargesene. De kan også skære æbler.



