Lidt om opskriften
20 min
10 min
Det her er altså virkelig en af de bedste supper, du kan forestille dig! Kombinationen af tomat og kokos er super god - og så har vi toppet suppen med en håndfuld store rejer. Men dem kan du sagtens droppe, hvis du synes. Suppen er fyldt med grøntsager i tern og fuldkornspasta - så den både får lidt fylde og bid. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 1 fedhvidløg
- 200 gramgulerødder
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 tskspidskommen
- 1/2 spsktørret oregano
- 2 dåsehakkede tomater
- 5 dlvand
- 100 gramfuldkornspastaskruer
- 4 dlkokosmælk
- 200 gramstore rejer
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Hak løg og hvidløg fint. Skræl gulerødderne, skyl peberfrugten og fjern kernehuset og skær gulerødder og peberfrugt i fine tern.
2 Svits nu alle grøntsagerne i lidt olivenolie i en gryde sammen med spidskommen og oregano. Lad det hele stege i et par minutter, til grøntsagerne har taget en smule farve.
3 Tilsæt hakkede tomater, vand og pasta og bring suppen i kog. Lad den simre i ca. ti minutter, eller til pastaskruerne er færdige. Tilsæt kokosmælk og bring suppen i kog igen og smag til med salt og peber.
4 Tilsæt til sidst rejerne. Er de rå, så lad suppen simre i tre- fem minutter, til rejerne er lyserøde og gennemstegte. Er rejerne forkogte, skal de blot være gennemvarme. Pas på ikke at give rejerne for meget, da de nemt bliver tørre.
5 Server suppen i dybe tallerkener og pynt med lidt hakket grønt, f.eks. persille, hvis du har det på lager.
6 Velbekomme :o)
Tip
Vi har lavet suppen med grøntsager i fine tern, så den får lidt mere fylde og "bid". Du kan også vælge at blende suppen med en stavblender, så grøntsagerne er lidt mere camouflerede. Men i så fald skal du koge pastaskruerne i en gryde for sig og først tilsætte dem til sidst, når du har blendet suppen.



