Lidt om opskriften
35 min
0 min
Sprødstegte gyozaer serveret med nudler vendt med spidskål, gulerødder, bambusskud og en fyldig karrysovs lavet med karry og kokosmælk. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 fedhvidløg
- 0.5 stkspidskål
- 200 gramgulerødder
- 1 spskkarry
- 4 dlkokosmælk
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 1 dåsebambusskud
- 200 gramrisnudler
- 235 gramfærdige gyoza med grøntsager
- rapsolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Pil skrællen af hvidløgsfedene og hak dem fint. Snit spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern men husk nu at passe på fingrene! De skal bruges til at spille både Uno og stangtennis senere. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver.
2 Varm en wok eller dyb gryde op med olie og svits karryen. Tilsæt spidskål og gulerødder og steg begge dele i et par minutter. Tilsæt kokosmælk, smulret grøntsagsbouillon og bambusskud og lad det simre.
3 Kog nudlerne efter anvisningen på posen. Læg en si henover gryden, kom gyozaerne i og damp dem i et par minutter til de er gennemvarme.
4 Varm en pande op med olie og steg nu de dampede gyozaer til de er gyldne og sprøde. Anret dem på et fad og fordel den medfølgende sauce henover.
5 Vend nudlerne sammen med den fyldige karrysovs og smag til med salt og peber.
6 Server de sprøde gyozaer med nudler i fyldig karrysovs og top med friske koriander og limesaft, hvis du har det på lager. Velbekomme!
Tip
Tips til mindre børn i køkkenet: Lad dine børn pille skrællen af hvidløgene og skrælle gulerødderne.



