Lidt om opskriften
35 min
0 min
En smagfuld grøntsagssuppe lavet på snackpeber, gulerødder, hakkede tomater, røde linser, kokosmælk, spidskommen og paprika. Serveret med hjemmelavet brødcroutoner på toppen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkløg
- 2 fedhvidløg
- 200 gramgulerødder
- 2 stksnackpeber
- 150 gramrøde linser
- 0.5 spskspidskommen
- 0.5 spskpaprika
- 1 dåsehakkede tomater
- 4 dlkokosmælk
- 5 dlvand
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 2 stkflute
- bagepapir
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2 Pil skrællen af løg og hvidløg, skræl gulerødderne og skyl snackpeberne. Skær det hele i grove tern. Skyl de røde linser.
3 Varm en gryde op med olie og svits spidskommen, paprika, grøntsagerne og de røde linser.
4 Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk, vand og smuldret bouillon. Lad suppen simre i ca. 25 min.
5 Skær flutene i grove tern og vend dem med olie og salt. Fordel brødcroutonerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 15 min.
6 Blend suppen glat med en stavblender og smag til med salt og peber.
7 Server suppen i skåle med sprøde brødcroutoner på toppen. Velbekomme!



