Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
35 min
5 min
En klassisk mørbradgryde med et italiensk twist. Vi har lavet den med chorizo, champignoner og en cremet flødesauce. Hertil serverer vi pasta og en lækker blomkålssalat. Opskriften er beregnet til to dage, så husk at gemme halvdelen til varmemad i morgen. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 2 stkløg
- 200 gramhel mild chorizopølse
- 1 stksvinemørbrad
- 200 grambrune champignon
- 1 spskpaprika
- 140 gramtomatpuré
- 6 dlvand
- 2 terninggrøntsagsbouillon
- 1 spsktørret oregano
- 75 gramrød pesto
- 2.5 dlpiskefløde
- 500 grampasta penne
- 0.5 stkblomkål
- 0.5 bundtradiser
- 0.5 pottefrisk basilikum
- 0.5 stkøkologisk citron
- 1 spskakaciehonning
- olivenolie
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Skræl løget og skær det i små tern. Skær chorizoen i mindre stykker. Steg begge dele i lidt olie i en stor gryde.
2 Puds mørbraden fri for sener og skær den i tern efter smag. Brun dem af i gryden sammen med løg og chorizo.
3 Skyl champignonerne, skær dem i halve og tilsæt i gryden sammen med paprika og tomatpuré. Steg videre i et par minutter.
4 Tilsæt herefter vand, smuldret bouillon, oregano, pesto og fløde. Lad det hele simre i 10 minutter og smag herefter til med salt og peber.
5 Kog pastaerne efter anvisningen på posen.
6 Skyl blomkål og radiser og skær begge dele i mindre stykker efter smag. Skyl basilikum og hak det fint. Vend det hele sammen i en skål og top med en dressing rørt sammen af skyllet og fintrevet citronskal, saften fra citronen, lidt olivenolie, honning, salt og peber.
7 Server den italienske mørbradgryde med pasta og salaten som tilbehør. Husk at gemme halvdelen til i morgen. Velbekomme!
Tip
* Med Mambenos madplaner koster aftensmaden 25 kr. per. portion i gennemsnit for en familie på fire personer. Det er ca. 35% billigere end portionsprisen for aftensmad i en gennemsnitsfamilie.
Besparelsen er beregnet ud fra det gennemsnitlige madforbrug i en familie på fire ifølge Forbrugerundersøgelsen 2022 fra Danmarks Statistik.



