Lidt om opskriften
20 min
20 min
Denne opskriften er virkelig nem at lave! Brun kyllingefileterne på en pande, tilsæt tomater, æbler, citron og lidt væde og stil det hele i ovnen. Så passer retten sig selv, mens quinoaerne koger færdig. Og så er der blot tilbage at jævne saucen. God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 175 gramquinoa- eller fuldkornsris
- 1 stkæble
- 20 stkcherrytomater
- 600 gramkyllingefilet
- 1 terninghønsebouillon
- 3 dlkogende vand
- 1 stkcitron
- 1 spskakaciehonning
- majsstivelse
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Skyl quinoaen grundigt og kog den efter anvisningen på pakken. Skyl æbler og cherrytomater. Skær æblerne i tern.
2 Krydr kyllingefileterne med salt og peber og brun dem af i lidt olivenolie på begge sider på en stor pande, der kan tåle at komme i ovnen. Fileterne skal ikke gennemsteges men blot tage farve.
3 Opløs bouillonterningen i det kogende vand og hæld det over kyllingefileter på panden sammen med æbler, cherrytomater, lidt citronsaft og honning.
4 Stil panden i ovnen og lad kyllingefileterne stege færdige i 15-20 minutter, alt efter tykkelsen. Hvis du ikke har en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kan du bare bruge et ovnfast fad eller en foliebakke.
5 Tag panden ud af ovnen. Pas på fingrene, den er mega varm! Hæld væden gennem en si og over i en lille gryde. Tilsæt evt. lidt mere vand. Jævn saucen med lidt majsstivelse rørt ud i lidt vand i en kop og smag saucen til med lidt mere citronsaft, honning, salt og peber, hvis du synes.
6 Server fileterne hele eller skær dem i skiver. Server med de varme quinoaer og cherrytomater, æbler og lidt grønt på toppen, hvis du synes.
7 Velbekomme :o)



