Lidt om opskriften
30 min
15 min
Hvis du har problemer med at få fisk i ungerne, så prøv disse laksespyd med barbecue, ananas og peberfrugter. De er virkelig gode! God fornøjelse :o)
Portioner
Ingredienser
- 250 gramris
- 1 stkgrøn peberfrugt
- 1 stkrød peberfrugt
- 1 stkrødløg eller alm. løg
- 0.5 stkagurk
- 0.5 stkfrisk ananas
- 2 stklaksefileter
- barbecuemarinade
- 2 dlskyr
- 1 spsksød sennep
- 1 pottedild
- træspyd
- salt
- peber
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft og kog risene efter anvisningen på pakken.
2 Rens og skyl peberfrugterne. Skær den grønne i mundrette firkanter og den røde i stave til gnavergrønt. Skær løget i kvarte og del det i lameller. Skyl agurken og skær den i stave til gnavergrønt. Skær skrællen af ananassen, fjern stokken i midten og skør kødet i grove tern.
3 Fjern skindet fra laksen og skær kødet i mundrette tern. Træk nu laks, ananas, løg og peberfrugt på spyd i den rækkefølge, du nu synes. Lad ungerne hjælpe dig - det er hyggeligt :o)
4 Læg spydene på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med barbecuemarinade på alle sider. Steg dem i ovnen i ca. 15 minutter, til laksen er gennemstegt. Du kan også grille dem, hvis vejret er til det. Husk dog at pensle godt med olie, så laksen ikke hænger fast.
5 Lav imens en hurtig dressing ved at blande skyr, sød sennep og skyllet og hakket dild sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
6 Server de lækre laksespyd med ris, gnavergrønt og dilddip som dyppelse.
7 Velbekomme :o)
Tip
Fisk er desværre en af de lidt dyrere råvarer. Vi har brugt to stk. laksefilet til to voksne og to børn - og suppleret med grøntsager, ananas og ris for resten. Er I mere sultne, så køb lidt mere laks - eller brug flere grøntsager. Husk at justere indkøbslisten.
Har du ananas tilovers, så brug det i ungernes madpakker, som topping på skyr eller yoghurt, eller skåret i stykker til eftermiddagssnacks. Du kan købe barbecuesaucen færdig i supermarkedet (du finder den på hylden med ketchup m.m., eller på hylden med grillkrydderier) eller lave den selv. Klik på kokkehuen i ingredienslisten for at få opskriften :o)



