Klassisk skinkestang - Mambeno style

Ingredienser

( 2 voksne og 2 børn )

  • 2 stkløg
  • 200 gramgulerødder
  • 250 gramchampignon
  • 150 gramskinke i tern
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 1 stkbutterdej i rulle- eller plade
  • 100 gramrevet ost
  • 1 stkæg
  • 250 gramris
  • 0.5 stkagurk
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  bagepapir
Føj til indkøbsliste
Føj til madplan
= Godt at vide - klik på ingrediensen
= Få opskriften - klik på ingrediensen

Aftensmad

Klassisk skinkestang - Mambeno style

I samarbejde med

3.8, Meget populær

Skinkestang! Det lyder måske ikke ligefrem som fin fransk gourmet, og det er det sådan set heller ikke. Skinkestangen er pære dansk og aldeles klassisk, som mormor lavede den - og den smager fantastisk! Og nej, butterdej ikke er fedtfri, men det er jo heller ikke hver dag, der er skinkestang på menuen, så det går nok! God fornøjelse :o)

Portioner

2
2

Ingredienser

  • 2 stkløg
  • 200 gramgulerødder
  • 250 gramchampignon
  • 150 gramskinke i tern
  • 0.5 spsktørret oregano
  • 1 stkbutterdej i rulle- eller plade
  • 100 gramrevet ost
  • 1 stkæg
  • 250 gramris
  • 0.5 stkagurk
  •  salt
  •  peber
  •  olivenolie
  •  bagepapir

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

2. Hak løgene fint. Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern. Rens og skyl champignonerne og skær dem i kvarte.

3. Steg løgene i et par minutter i lidt olivenolie på en stor pande eller i en gryde. Tilsæt gulerødder, champignon og skinke, krydr med salt, peber og oregano og steg videre, indtil champignonerne er faldet sammen.

4. Tag fyldet af panden og lad det køle lidt af. Rul butterdejen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel fyldet ned langs midten på den lange led af butterdejen. Drys med revet ost på toppen.

5. Skær siderne i strimler af ca. 2 centimers bredde og fold dem indover fyldet som "tag". Fold også enderne sammen, så fyldet ikke ryger ud.

6. Pensl skinkeherligheden med lidt sammenpisket æg og giv den ca. 20-30 minutter i ovnen, til den er smukt gylden på toppen. Kog imens risene efter anvisningen på pakken.

7. Tag skinkestangen ud og skær den i passende stykker. Server med dampende varme ris og lidt agurk, eller andet grønt fra køleskabet, i stave som gnavergrønt. Velbekomme :o)

Tip

Du kan få både butterdej i plader og i rulle. Og lige til denne opskrift er det klart at foretrække rulleudgaven. Fordi en rulle passer lige præcist til en skinkestang :o) Kan du kun finde plader, går det også. Så skal du bare rulle dem ud til rektangler med halv tykkelse af, hvordan de er, når du tager dem ud af pakken - og lave lidt flere, men mindre stænger.

Tilføj noter til opskriftprint Gem

Del dine tips og kommentarer til opskriften med andre