Lidt om opskriften
30 min
45 min
Lasagne er en favorit i de fleste børnefamilier - og denne udgave er fantastisk til at få både fisk, spinat og en masse andre grøntsager i ungerne. Brug et stort fad, da opskriften er beregnet til to dage. God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1 stkaubergine
- 1 stkløg
- 1 stksquash
- 250 gramfriske spinatblade
- 1 stkrød peberfrugt
- 300 gramgulerødder
- 2 dåsehakkede tomater
- 1 terninggrøntsagsbouillon
- 300 gramhvid fisk
- 3 dlmornaysauce
- 1 kuglemozzarella
- fuldkornslasagneplader
- groft salt
- rasp
- salt
- peber
- olivenolie
Fremgangsmåde
1 Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
2 Begynd med at ordne grøntsagerne i hold. Skyl auberginen, skær den i grove tern og læg dem i et dørslag. Drys med en god slat groft salt. Og bare rolig - det bliver skyllet af senere, men gør auberginerne bløde og lækre.
3 Hak løget fint. Skyl squashen og skær den i grove tern. Steg begge dele i lidt olivenolie i en stor dyb pande eller en dyb gryde. Skyl imens spinaten grundigt og lad det stege med lidt efter lidt, til det er faldet sammen.
4 Imens du venter på spinaten renser og skyller du peberfrugten, skræller gulerødderne og skærer dem i skiver og skyller saltet af auberginerne. Tilsæt det hele til de øvrige grøntsager sammen med hakkede tomater og smuldret bouillonterning. Rør godt og lad det hele simre i 5-10 minutter. Smag til med salt og peber.
5 Skær fisken i tern og krydr dem med salt og peber. Fordel nu grøntsagsblanding, mornaysauce og fisk i lag med lasagneplader imellem. Begynd og afslut med grøntsagsblanding og lidt mornaysauce.
6 Top med mozzarella plukket i små stykker og et drys rasp. Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter, til den er smukt gylden på toppen, fisken er gennemstegt og lasagnepladerne møre.
7 Velbekomme!
Tip
Har du mornaysauce tilovers, kan du fryse det ned i en beholder med tætsluttende låg. Så har du til næste gang og mindsker madspild. Husk at gemme resterne til i morgen. Da lasagnen indeholder spinat, er det vigtigt, at du køler den hurtigt ned i køleskabet. Vær også opmærksom på, hvor meget spinat du serverer for børn under tre år.



