Sådan! Opskriften er nu føjet til din indkøbsliste.
Du skal være logget ind for at bruge medlemsfunktionerne på Mambeno. Er du endnu ikke medlem, kan du prøve Mambenos populære madplaner helt gratis og uden binding i 30 dage.
Lidt om opskriften
20 min
60 min
Pølsehorn er super lækre at have med i madpakken, og så er de vildt nemme at lave selv. Spinaten giver dejen fine grønne stænk og en lækker svampet konsistens. Men skynd dig at fryse halvdelen ned, ellers har I med garanti smovset dem alle i jer, før I kan stave til: God fornøjelse!
Portioner
Ingredienser
- 1.5 dlkoldt vand
- 0.5 dlkogende vand
- 1 dlyoghurt naturel
- 25 gramgær
- 0.25 dlolivenolie
- 1 tsksalt
- 200 gramfrossen spinat
- 400 gramdurum-eller hvedemel
- 8 stkgrillpølser
- 1 stkæg
- bagepapir
Fremgangsmåde
1
Opvarm ovnen til 190 grader varmluft.2
Bland koldt og varmt vand i en skål. Tilsæt yoghurt og smuldr gæren i. Rør godt, til det er opløst, og tilsæt derefter olie og salt.3
Optø spinaten i mikrobølgeovnen eller i en gryde. Hæld væden fra og rør den fugtige spinat i gærblandingen.4
Rør melet i lidt efter lidt. Når dejen ikke klistrer mere og begynder at samle sig, ælter du den færdig på et meldækket bord.5
Del dejen i to lige store stykker, der hver rulles ud i til en cirkel. Skær cirklen i otte trekanter og læg et stykke pølse på det bredeste stykke og rul sammen mod midten.6
Læg pølsehornene med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Så går pølsehornene ikke op, når de bliver bagt.7
Lad dem hæve i 40 minutter under et klæde og pensl dem herefter med sammenpisket æg.8
Bag pølsehornene i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne på toppen.9
Så må der guffes - velbekomme!Tip
Du kan lave dobbelt portion af spinatdejen og bage spinatboller, som også er skønne i madpakken.